Mellemøstlig peberfrugtdip med valnødder

27. april 2023 af .

Foto: Rikke Westesen

Denne cremede peberfrugtdip går også under navnet muhammara og stammer fra det syriske køkken. Brug den fx som dyppelse til fladbrød eller pitachips.

Ingredienser

Sådan gør du

Tænd ovnen på 240° varmluft med grillfunktion. Skyl peberfrugt og chili, og vend begge dele med olivenolie i en skål.
Fordel peberfrugter og chili på en bageplade sammen med løg og hvidløg (begge med skal). Bag det hele i ovnen i ca. 10 minutter. Tag chili og hvidløg ud af ovnen, og lad peberfrugt og løg bage i ovnen i yderligere 5-10 minutter.
Læg peberfrugter og chili i fryseposer, og luk dem. Lad peberfrugt og chili køle lidt af. Pil skindet af dem, flæk dem, og skrab kernerne ud.
Pil løg og hvidløg, og hak begge dele. Steg dem i olivenolie på en varm pande, uden at de tager farve. Tilsæt valnødderne, og lad dem stege med i 1-2 minutter. Tilsæt tomatpuré og spidskommen, og lad det riste med i et par minutter. Lad det hele køle lidt af.
Skær skorpen af brødet, og kassér den. Bryd brødet i små stykker. Blend brødstykkerne sammen med peberfrugterne, chilien og valnøddeblandingen. Smag til med salt.
Anret peberfrugtdippen i en dyb tallerken, og dryp med granatæblesirup. Hak persillen groft, og drys det på toppen af peberfrugtdippen. Servér straks med lunt fladbrød eller pitachips.

Tip!

Nyd dippen kold eller ved stuetemperatur. Du kan sagtens lave den dagen før, men tag den ud af køleskabet mindst 10 minutter før servering.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar