Marineret nakkefilet med lynsyltede grøntsager
1. juni 2018
af
Carsten Kyster.
Foto: Columbus Leth
Svinekødet får en lækker asiatisk smag, når du marinerer det i en simpel sojamarinade - her serveret med en lækker sauce og lynsyltede grøntsager.
Bemærk
Marinering, kød: 2 timer. Marinering, grønt: 1 time.
Ingredienser
Sådan gør du
Skær nakkefileten i ca. 1 cm tykke skiver.
Rør alle ingredienser til marinaden sammen.
Vend kødskiverne i sojamarinaden, og sæt dem i køleskabet i mindst 2 timer, så de rigtigt får lov at trække smag fra marinaden.
Skræl gulerødderne. Snit gulerødder og kål i lange, tynde strimler.
Bring eddike og sukker i kog i en kasserolle, og lad det simre, til sukkeret er helt opløst. Lad eddikelagen køle lidt af, men hæld den hen over grøntsagerne, mens den stadig er lun. Lad grøntsagerne marinere i mindst 1 time. Smag til med citronsaft og salt.
Kog jasminris efter anvisningen på emballagen.
Bland alle ingredienserne til sataysaucen i en lille gryde, og bring det langsomt i kog under omrøring. Smag til med salt og chilipasta, og juster evt. konsistensen med lidt mere peanutbutter.
Steg de marinerede kødskiver på en varm grill i ca. 3 minutter på hver side.
Anret det grillede kød med sataysauce, syltede grøntsager, limefrugt skåret i halve og de kogte jasminris.
Tip!
I stedet for nakkefilet kan du bruge kylling, okse eller kalkun. Skær evt. det valgte kød i tern, og sæt dem på grillspyd.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk