Marcipanspecier med citron

25. november 2021 af .

Foto: Columbus Leth

Julens mest elegante småkager er disse specier med vaniljeprikker, marcipan og citron. Lav dem i god tid, så du altid har en sprød småkage i kagedåsen, når du får uventede julegæster.

Bemærk
Hviletid: Natten over.

Ingredienser

Sådan gør du

Riv marcipan. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Riv skallen af citronen.
Rør smør sammen med flormelis, marcipan, vaniljekorn og citronskal. Tilsæt mel, og ælt dejen hurtigt sammen. Lad den hvile koldt i ½-1 time.
Form dejen til aflange ruller, ca. 2½ cm tykke. Pak hver rulle ind i husholdningsfilm, og læg dem på køl natten over.
Pensl hver rulle med æg, og tril dem i rørsukker. Skær dem i 4-5 mm tykke skiver, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir med god afstand imellem.
Bag småkagerne ved 175° varmluft i 12-15 minutter, til de er let gyldne. Lad dem afkøle på en bagerist, og læg dem i en dåse, når de er blevet kolde.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk

Ingen jul uden sprøde specier

De sprøde specier smelter på tungen, og så har de en fin smag af marcipan og citron. Du kan trille dem i kanel og perlesukker eller bage dem ”naturel”.

Småkagedejen kan fryses, hvis du har brug for det. Eller du kan pakke en rulle dej i cellofan og give den væk som værtindegave, måske ledsaget af en smuk kagedåse.

Du kan variere småkagedejen med hakkede nødder, mørk chokolade eller limeskal. Du kan også pynte specierne med glasur og sukkerpynt.

TIPS TIL JULEBAGERIET

• Opbevar småkagerne i en lufttæt dåse, så de ikke bliver bløde. Småkagerne skal være helt afkølede, før de lægges i dåsen.

• Bliver småkagerne alligevel bløde, kan de bages igen i 3-4 minutter – så bliver de atter sprøde.

• Skal der bruges hakkede og smuttede mandler i en kageopskrift, kan du evt. bruge mandelsplitter.

• Du kan godt bruge en foodprocessor til at lave bl.a. specier. Har du ikke en foodprocessor, kan smørret skæres i tern, og smuldres i de tørre ingredienser.

Se også: Chokoladespecier med pistacienødder

Powered by Froala Editor

Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar