Marcipanbrød med nougat og pistacie

27. februar 2020 af .

Foto: Betina Hastoft

Gør lidt ekstra ud af julens konfekt, og servér disse små luksusstykker for dine julegæster.

Bemærk
Afkøling: Mindst 2 timer.

Ingredienser

Udstyr

1 firkantet form, ca. 14 x 21 cm

Sådan gør du

Blend pistacienødderne til fint mel i en blender eller foodprocessor. Riv limeskallen fint, og pres saften ud af limefrugten. Ælt marcipan, pistaciemel, limeskal og limesaft sammen til en ensartet masse. Beklæd formen med bagepapir, og tryk pistaciemassen ud i bunden af formen i et jævnt lag.
Smelt nougat og mørk chokolade sammen i en varmefast skål over vandbad. Hak hasselnødderne fint, og rør nødder og flagesalt i nougatmassen. Hæld nougatmassen ud over pistaciebunden, og sæt den på køl i mindst 2 timer, til nougatmassen har sat sig og er skærefast. Tag herefter formen ud fra køl, og skær massen i små aflange brød på 4 x 2 cm.
Hak chokoladen fint, og smelt den i en varmefast skål over vandbad. Dyp marcipanbrødene i den smeltede chokolade, så de er helt dækkede. Afdryp, sæt dem på et stykke bagepapir, og lad chokoladen størkne.
Dekorér marcipanbrødene med tynde striber af smeltet mælkechokolade, og pynt med finthakkede pistacienødder, mens chokoladestriberne stadig er fugtige. Sæt på køl, og opbevar marcipanbrødene i en lukket beholder indtil servering.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar