Makiruller med laks og rogn
Små bidder sushi uden ris, men med masser af protein og grøntsager, lige til at hapse.

0-30 min.
(0)
31. maj 2018 af Timm VladimirFoto: Columbus Leth
Ingredienser
personer
- fersk laksefilet
- 200 g
- mangoer
- 1
- avocadoer
- 2
- agurker
- 1
- lucernespirer
- 1 håndfulde
- tørret noritang
- 6 ark
- god mayonnaise
- 1 spsk.
- frisk lakserogn eller stenbiderrogn
- 100 g
Sådan gør du
Skær laksen i smalle strimler. Skræl mangoen, og skær frugtkødet i smalle strimler. Halvér avocadoerne, tag kødet ud, og skær det i strimler.
Skyl eller skræl agurken, og skær den i lange strimler. Skyl og tør lucernespirer. Skær evt. noritangen til, alt efter hvor tykke du ønsker makirullerne.
Læg 1 stykke tang ad gangen på en bambusmåtte, og læg en stribe grønt og laks i den ene side af tangen. Sørg for at fordele det jævnt, så rullen kan rulles ensformigt.
Rul stramt, og lad rullen hvile 3-4 minutter, før den skæres ud i 2 cm tykke stykker med en meget skarp kniv.
Top stykkerne med mayonnaise og rogn, og servér med wasabi og sojasauce.
Næringsindhold
Allergener
Kostretning
Bedøm denne opskrift
Vælg det ønskede antal stjerner