Annonce

Madplan: Spar tid i hverdagen

9. september 2019 af Annonce.

Foto: Annonce

Ingredienser

Sådan gør du

Lav farsen til mandag og tirsdag klar samtidig. Rør kødet sejt med salt. Tilsæt æg, rasp og vand, og bland det hele godt sammen. Del farsen i 2, og rør den ene del sammen med balsamico og peber og den anden med friskrevet parmesan og citronskal. Stil farsen med parmesan og citron på køl til tirsdag. Tænd ovnen på 200°. Form farsen med balsamico til 1 stort farsbrød, og læg det i et ovnfast fad eller i en pande, der kan tåle at komme i ovnen. Bag farsbrødet i 20 minutter, og stil det så på køl til mandag.
Forbered onsdagens salat. Kog kyllingen i grøntsagsbouillon i 10 minutter, og lad den hvile i 5 minutter. Kog quinoaen efter anvisningen på pakken. Læg kylling og quinoa på køl til onsdag.
Lav suppen klar til torsdag. Skræl kartoflerne, og skær dem i grove tern. Pil og hak løg og hvidløg. Rist karryen af i olie og lidt af den faste kokosmælk. Tilsæt løg og hvidløg, og lad dem stege med 1-2 minutter. Tilsæt kartofler, resten af kokosmælken og bouillon. Lad suppen simre i 15 minutter. Blend suppen med en stavblender, og smag til med limesaft og fiskesauce. Stil på køl til torsdag.
Forbered vegetarbøfferne og de syltede gulerødder til fredag. Kog quinoaen efter anvisningen på pakken. Skræl gulerødderne, skær dem i mindre stykker, og kog dem møre. Blend kikærter og gulerødder i en foodprocessor. Rør massen sammen med quinoa, havregryn, krydderier, æg, salt og peber. Sæt vegetarfarsen på køl til fredag. Skræl og riv resten af gulerødderne i lange strimler. Bland eddike og honning sammen, og hæld lagen over gulerodsstrimlerne. Lad dem trække i en tætlukket beholder til fredag.
Tag det færdigbagte farsbrød ud af køleskabet. Tænd ovnen på 200°. Rens svampene, og skær dem i mindre stykker. Steg dem i lidt olie med timian, til de er gyldne. Top farsbrødet med svampe, mozzarella og tomater, og krydr med salt og peber. Sæt fadet eller panden i ovnen i 8-10 minutter, til osten er smeltet, og farsbrødet varmet op. Drys med finthakket persille, og servér.
Form den færdiglavede fars til kødboller, og brun dem på en pande i lidt olie ved god varme. Ryst jævnligt panden, så de forbliver runde. Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Skyl auberginen, og skær den i tern. Pil og hak løg og hvidløg. Hak valnødderne groft. Steg grøntsagerne i en gryde med olie i 3-4 minutter. Tilsæt valnødder, cherrytomater og kødboller, og lad det hele simre i 10 minutter. Vend pastaen i saucen, og smag til med salt og peber. Hak persillen, og riv skallen af citronen. Drys begge dele over retten sammen med parmesan. Servér straks.
Tag kylling og quinoa ud af køleskabet. Flæk avocadoerne, fjern stenene, og skær kødet i tern. Lav en marinade af citronsaft, olie, salt og peber, og vend avocadokød og quinoa heri. Rens og snit forårsløg. Skyl agurken, flæk den, og fjern kernerne. Skær agurken i skiver. Pluk kyllingekødet i mindre stykker, og vend kødet i salaten sammen med forårsløg, agurk, edamamebønner og grønkål. Rør yoghurt og friskpresset limesaft sammen, og hæld dressingen over salaten lige inden servering.
Varm suppen godt igennem. Kog nudlerne efter anvisningen på pakken. Rens chilien, og hak den fint. Rens og snit forårsløg. Hak koriander, og bland det sammen med chili, forårsløg og rejer. Fordel nudlerne i dybe tallerkner, og hæld den varme suppe over. Top med rejer, og servér.
Form vegetarfarsen til bøffer, og steg dem på hver side på en pande med olie i ca. 4 minutter. Læg en skive ost på hver bøf, så den smelter lidt. Lun og flæk burgerbollerne, og smør dem med mayonnaise. Skyl salaten, og fyld bollerne med salat, bøf og syltede gulerødder. Servér straks.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar