Lynstegt kalkun med peberfrugt, broccoli og nudler

En lækker wokret med sprøde grøntsager og saftig kalkun, der smager fortrinligt. Og så pynter de smukke farver flot på tallerkenen.

Lynstegt kalkun med peberfrugt, broccoli og nudler
0-30 min.

(1)

19. juni 2018 af Camilla Zarah LawesFoto: Columbus Leth

Ingredienser

personer
kalkunbrystfilet
600 g
løg
1
hvidløg
3 fed
broccoli
1
gulerødder
3
røde peberfrugter
2
majs på dåse
150 g
solsikkeolie til stegning
2 spsk.
sød chilisauce
1 dl
sojasauce
1 dl
grøntsagsbouillon
2 dl

Tilbehør

fuldkornsnudler
300 g
frisk koriander
½ bundter

Sådan gør du

Skær kødet i smalle strimler.
Pil og hak løg og hvidløg. Skyl broccoli, og skær den i aflange buketter. Skræl gulerødderne, og skær dem i aflange stænger. Rens peberfrugterne, og skær dem i strimler. Hæld vandet fra majsene.
Varm olien op i en wok eller en stor pande, og steg kød, løg og hvidløg ved høj varme i et par minutter.
Steg alle grøntsagerne sammen med kødet i 2-3 minutter. Tilsæt chilisauce, sojasauce og grøntsagsbouillon, og lad retten koge op.

Tilbehør

Læg nudlerne i en varmefast skål, hæld kogende vand over, og lad dem stå i 2 minutter. Hæld vandet fra nudlerne, og vend dem i retten. Drys med frisk koriander, og servér straks.

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Måske du også kan li'