Lynhurtig agurkesalat

16. december 2021 af .

Foto: Betina Hastoft

Agurkesalat er en skøn klassiker og et must i det danske køkken. Lav det selv – det er supernemt og smager meget bedre!

Ingredienser

Sådan gør du

Skyl agurken, skær enderne fra og skær agurken i tynde skiver, evt. på et mandolinjern.
Kog vand, eddike, sukker, laurbær og peberkorn op i en gryde, og lad det afkøle ved stuetemperatur.
Pres agurkeskiverne fri for væde, læg dem i lagen evt. med hakket dild.
Opbevares på køl og serveres til pålæg, frikadeller eller burgere.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk

Tips til opskriften på agurkesalat

  • Brug æblecidereddike i stedet for almindelig eddike. Det giver en skøn smag til agurkesalaten. 
  • Lad evt. agurkeskiverne trække i groft salt i 10 minutter. Knug dem fri for væde, inden de overhældes med eddikelagen.
  • Brug et mandolinjern til at skære agurken med. Det giver fine ensartede skiver.  

agurkesalat – syltede agurker

Det er både nemt og hurtigt at lave sin egen gammeldags agurkesalat. Du skal ikke bruge andet end agurk, vand, eddie og sukker – ønsker du ekstra smag, kan du også tilsætte peberkorn, laurbærblade og dild, som i opskriften her, men det kan sagtens undlades.

Agurkesalat og syltede agurker er begge betegnelser for det samme. De tynde skiver af agurk smager skønt i hjemmelavede hotdogs, burgere og til helstegt kylling.

Agurkesalat trækketid

Det tager kun 10 minutter at lave agurkesalat, men selve trækketiden afhænger af, hvor bløde du vil have agurkerne. 

Du kan sagtens nøjes med at lade agurkerne trække i 30 minutter. Så bevarer de deres sprødhed, men får en skøn sød og syrlig smag fra sukkerlagen.

Lader du dem trække i længere tid, f.eks. til næste dag, bliver agurkerne blødere i konsistensen – så minder de om den agurkesalat, din mormor sikkert har serveret til grydestegt kylling i din barndom. 

Agurkesalat holdbarhed

Syltede agurker ligger i en sukkerlage, som gør, at de kan holde sig friske længe. Du kan sagtens have dem stående på køl i 14 dages tid.

Vil du forlænge holdbarheden, skal du sørge for at skolde glasset, inden du hælder agurkesalaten i det. Tilsæt evt. også 1 tsk. flydende atamon pr. ½ liter eddike – så kan de syltede agurker holde sig op til 6 måneder.

Spicy agurkesalat 

Vil du gerne have mere knald på din agurkesalat, kan du bruge frisk chili, rødløg, koriander, risvinseddie og røde peberkorn. Det giver en fantastisk agurkesalat, der egner sig godt til sommerens grillmad, burger og asiatisk mad. Se opskriften på spicy agurkesalat.  

Sursød agurkesalat 

En mere thailandskinspireret agurkesalat får du ved at anvende fiskesauce, risvinseddike, limefrugt og koriander i din agurkesalat. Se opskriften på sursød agurkesalat.

Gode smagsgivere til agurkesalat 

  • Sennepskorn 
  • Laurbærblade
  • Peberkorn
  • Dildskærme
  • Chili
  • Ingefær
  • Citron
  • Lime 
  • Rødløg 
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar