Lun speltsalat med tranebær og butternutsquash
1. juni 2018
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Butternutsquash har en skøn, let sødlig smag, som går godt i spænd med den salte feta og bacon. Salaten er lækker som tilbehør til frikadeller og medister.
Bemærk
Ovntid: Ca. 30 minutter.
Ingredienser
Sådan gør du
Kog speltkernerne møre efter anvisningen på pakken, og lad dem dryppe godt af.
Tænd ovnen på 220°. Flæk butternutsquashen, fjern kerner og skræl. Skær butternutsquashen i tern. Pil rødløg, og skær det i både.
Vend butternutsquash og rødløg sammen med olie, spidskommen, chiliflager og salt, og fordel blandingen i et ovnfad med bagepapir i bunden. Bag blandingen i ovnen i 30 minutter, til butternutsquashen er mør.
Skær bacon i tern. Steg baconternene sprøde og gyldne på en tør pande. Lad dem dryppe lidt af på et stykke fedtsugende papir.
Vend de bagte grøntsager sammen med de kogte speltkerner, hakket persille og tranebær.
Rør olie og eddike sammen, krydr med salt og peber, og vend dressingen i salaten.
Smuldr feta over salaten, og drys med bacontern inden servering.
Tip!
I stedet for at koge perlespelt kan du lave denne salat en dag, hvor du har en rest kogt couscous, bulgur eller ris tilovers fra et andet måltid.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk