Lun linsesalat med karamelliseret pære
1. juni 2018
af
Sandra Pugliese.
Foto: Lars Ranek
Fyldig linsesalat med karamelliseret pære og bagte tomater.
Ingredienser
Sådan gør du
Bland olie, honning og balsamico i en lille gryde. Skær pæren i tynde både, og kog dem ved lav varme i olieblandingen i 20-25 minutter. Vend dem et par gange. Tilsæt lidt vand undervejs, hvis væden koger for meget ind.
Tilsæt under alle omstændigheder lidt vand, et par minutter før du tager gryden af varmen, så du kan skrabe al den gode lage med fra gryden, som skal udgøre det meste af dressingen i salaten. Stil pære og dressing til side.
Skyl linserne, og kog dem møre i 20-25 minutter. Hæld vandet fra.
Varm ovnen op til 170°. Skyl tomaterne, skær dem i halve, og læg dem med snitfladen opad på en bageplade med bagepapir. Bag dem i 15 minutter.
Skyl og hak persillen fint. Skrub jordskokkerne, og høvl dem i tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Skyl squashen, og skær den i meget tynde strimler på langs. Skyl rucolaen. Hak løget fint.
Bland grøntsagerne med pærer og kogelage. Pres saften af citronen, og smag salaten til med citronsaft, salt, peber og evt. chili. Anret salaten med de bagte tomater på toppen.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk