Lorighittas med blåmuslinger, jomfruhummere og ærter

15. maj 2019 af .

Foto: Monica Grue Steffensen

Lorighittas er en håndlavet pasta fra Sardinien, der ligner en snoet ring. Navnet stammer da også fra lorigas, der betyder jernring, men også løst kan oversættes til øre – og de unge piger, der førhen formede dem, hang pastaringene på ørerne for sjov.

Ingredienser

Sådan gør du

Bland vand og mel. Ælt dejen, til den er fast, men smidig. Lad dejen hvile tildækket i 30-60 minutter.
Tag et stykke af dejen på størrelse med en golfbold, og rul den ud til en lang, tynd pølse. Sno dejen om tre fingre, og knæk den over ved samlingen. Rul dejen, mellem tommel- og pegefinger med begge hænder, så dejen bliver snoet ind i sig selv.
Kog pastaen i saltet vand i 2-3 minutter. Sigt vandet fra.
Rens blåmuslingerne i koldt vand, kassér de åbne og ødelagte, og sæt blåmuslingerne til side. Fjern skallen på hummerhalerne, og sæt både haler og skaller til side.
Snit løg, bladselleri og gulerod i små tern. Sautér grøntsagerne ved medium varme i olie i ca. 10 minutter, til de bliver klare og blanke. Tilsæt salt og peber.
Hæld hummerskallerne i gryden med grøntsager, og steg skallerne ved høj varme, til de bliver røde. Tilsæt hvidvin, og lad saucen koge i 1-2 minutter. Tilsæt blåmuslingerne, læg låg på gryden, og lad blåmuslingerne dampe i 5 minutter.
Sigt grydens indhold, men gem væden til saucen. Kog væden til saucen op. Pisk 50 g smør i. Smag til med salt og friskkværnet peber. Riv citronskallen, og smag saucen til med skallen.
Fjern den sorte tarm fra hummerhalerne. Krydr halerne med salt og peber. Kom det sidste smør på panden, lad det bruse op, og steg hummerhalerne 2 minutter på hver side.
Vend forsigtigt pastaen sammen med saucen, ærterne og blåmuslingerne. Anret med de smørstegte jomfruhummerhaler og ærteskud som pynt.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar