Linseköfte og fetasalat

22. april 2021 af .

Foto: Carina Krüger

Köfte er det tyrkiske svar på en frikadelle, og denne vegetariske variant med linser og bulgur har samme navn, fordi den lig sin kødfyldte ven er fyldt med smag. Prøv f.eks. disse med spidskommen og chiliflager, og servér med en både enkel og lækker fetasalat for det sidste middelhavske touch.

Ingredienser

Sådan gør du

Kom linserne i en gryde med ½ l vand, og kog op. Skru ned til lav varme, og lad linserne simre i 10 minutter under låg. Rør bulgur i linserne, og læg låg på. Sluk for blusset, og lad det trække i 15 minutter med låg.
Hak løgene fint, og svits dem klare og gyldne i olien på en pande i ca. 10 minutter. Kom tomatpuré på panden, og svits det med ½ minut. Hak hvidløg og persille fint, og vend sammen med løgene.
Rør løgblandingen sammen med linser og bulgur i gryden. Tilsæt spidskommen og chiliflager, og smag grundigt til med salt og masser af peber.
Lad massen køle lidt af, og form den til små tykke ruller, så snart den er til at røre ved. Hold rullerne lune mellem to tallerkener.
Snit salaten, skær agurk i små tern, tomater i både, og hak løget. Rør olie med citronsaft, salt og peber, og vend dressingen i salaten.
Smuldr fetaen over salaten, og servér sammen med köfte.

Tip!

Servér evt. brød ved siden af.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar