Lasagne med svampefyld

1. juni 2018 af .

Foto: Henrik Freek

Saftig lasagne fyldt med svampe, der giver en fantastisk smag.

Ingredienser

Sådan gør du

Læg de tørrede svampe i en lille skål, og dæk dem med koldt vand. Lad dem udbløde i mindst 20 minutter.
Pil og hak løget, og svits det let i olie i en stor gryde, uden at det tager farve.
Rens de friske svampe, og hak dem groft. Steg svampene sammen med løget, til de bliver gyldenbrune og dufter.
Tag de tørrede svampe op af vandet uden at røre for meget rundt i vandet – der kan være lidt grus, som er sunket til bunds. Gem udblødningsvandet! Hak de udblødte svampe, og bland dem med de andre svampe og løg i gryden. Sigt udblødningsvandet gennem et stykke køkkenrulle, og rør det i gryden.
Kog svampe og løg, til vandet er kogt væk. Smag saucen til med salt, peber og friskhakket timian.
Læg lasagnen sammen i flere lag i et smurt ovnfad i denne rækkefølge: Lasagneplader, revet ost, svampesauce og hytteost. Gem lidt hytteost og revet ost til toppen.
Dæk lasagnen med alufolie, og bag den i ovnen ved 180º i 25 minutter. Fjern alufolien, og bag lasagnen i yderligere 15 minutter, til den er gyldenbrun på toppen, og lasagnepladerne er møre.
Skyl og tør spinaten. Pil rødløget, og hak det fint. Flæk chilien, fjern kernerne, og hak den fint. Rør olie og æbleeddike sammen, og vend dressingen med spinat, rødløg og chili. Smag til med salt og peber, og servér spinatsalaten som tilbehør til svampelasagnen.

Tip!

Hvis du har en eller to rugbrødsforme, er de perfekte til lasagne, fordi de passer i bredden til lasagnepladerne. Lad lasagnen sætte sig lidt, efter den er taget ud af ovnen – så kan du vende den smalle lasagne ud af brødformen og servere den på et flot bræt.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar