Lasagne med sommersalat
25. september 2020
af
Emma Martiny.
Foto: Winnie Methmann
Servér en klassisk lasagne med en sommerlig salat med ærter og asparges.
Ingredienser
Sådan gør du
Pil og hak løgene. Pil og pres hvidløgene. Steg løg og bacontern sammen i en gryde, indtil løgene er klare.
Skræl gulerødderne, og riv dem groft. Skyl bladselleri og squash, og skær dem i små tern. Hæld det hele i gryden, og steg, indtil grøntsagerne falder lidt sammen. Tilsæt oksekød, oregano, basilikum, salt og peber, og lad det stege, indtil oksekødet er brunet. Hæld hakkede tomater og tomatpuré i gryden, rør rundt, og læg låg på. Lad kødsaucen simre i mindst 30 minutter. Smag til med balsamicoeddike, salt og peber.
Tænd ovnen på 175°. Fordél kødsaucen i bunden af et stort ovnfad, og fordél det første lag lasagneplader over saucen. Top med mornaysauce, og gentag rækkefølgen – kødsauce, plader, mornaysauce. Top til sidst lasagnen med et lag plader, resten af mornaysaucen og mozzarellaost revet i mindre stykker.
Bag lasagnen i ovnen i ca. 40 minutter.
Skyl og tør salaten, og læg den i en skål. Knæk den nederste, træede del af aspargesene, og kassér den. Skær asparges i skiver, og hæld kogende vand over dem i en sigte, så de blancheres let.
Vend aspargesskiver og friskbælgede ærter i salaten, og vend det hele med olivenolie, balsamicoeddike, salt og peber.
Servér lasagnen sammen med salaten.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Opskrift på hjemmelavet mornay sauce eller vores bedste lasagne