Lasagne
Foto: Betina Hastoft
Lasagne er storfavorit i de fleste børnefamilier, og det er ganske forståeligt. Lasagne smager skønt, kan fyldes med med grøntsager og varieres på mange måder.
Ingredienser
Sådan gør du
Tip!
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Lasagne fra bunden smager bare bedst – og den gode nyhed er, at det faktisk er overraskende nemt at lave den lækre ret, som en ægte italiensk mama ville have gjort det!
Lagsane: Sådan laver du den trin for trin
Den klassiske lasagne består af tre elementer: Lasagneplader, kødsauce og bechamelsauce. Du kan både skyde genvej med plader og sauce, men vil du glæde både gæster og smagsløg, så læs med her, hvor vi giver dig alle de bedste tips til den perfekte italienske lasagne.
Lasagneplader
Hvis du har en pastamaskine, er det nemt at lave dine egne lasagneplader – og resultatet er usammenligneligt med de hårde, tørre plader, du køber i supermarkedet. Du følger blot grundopskriften på hjemmelavet pasta her til og med trin 4, og så er pladerne klar til at blive lagt sammen med kød- og bechamelsauce.
Vil du springe den hjemmelavede version over, kan du blot bruge de friske fra supermarkedet. Har de ikke friske plader, kan du også bruge tørrede lasagneplader.
Kødsauce
En god kødsauce er simpel og indeholder ikke mange ingredienser – og så er hemmeligheden bag en vellykket kødsauce den lange simretid og en god sjat rødvin. Du kan dog sagtens lave en smagfuld sauce, selvom du ikke tid til at lade saucen simre i flere timer. Få alle de bedste tips og tricks til en god bolognese her.
Bechamelsauce
Bechamelsauce er en hvid opbagt mælkesauce, der oftest bruges i lasagne og mousaka. Saucen er slet ikke svær at lave, og du har garanteret allerede alle ingredienserne i dit køkken. Bechamelsauce består nemlig stort set kun af mel, smør og mælk – og derfor er saucen også ganske billig at lave selv.
Bechamelsauce bruges også som grundsauce til andre saucer, f.eks. mornaysauce, så når du først har prøvet at lave den, kan du bruge dine saucefærdigheder i mange andre retter. Den eneste forskel på mornaysauce og bechamelsauce er, at der er ost i mornaysauce.
Se, hvordan du laver både bechamel- og mornaysauce i videoen ovenover. Den hjemmelavede bechamelsauce giver lasagnen en skøn smag, men har du travlt, kan du ty til en færdigkøbt version.
Hvilken ost er bedst til lasagne?
Når lasagneplader, kødsauce og bechamelsauce er lagt sammen i lag, må vi selvfølgelig ikke glemme den snaskede krone på værket: Osten!
Hvis du vil have den perfekte gratinerede lasagne, bør du gå med en blanding af frisk mozzarella samt en fast, gul ost – og den skal gerne have en høj fedtprocent, så den får den perfekte sprøde skorpe og et blødt, snasket indre, der trækker tråde efter sig. Det kan f.eks. være cheddar.
Kan man fryse en ubagt lasagne?
Du kan sagtens fryse en ubagt lasagne ned. Du kan f.eks. lægge lagene sammen i en foliebakke, som du stiller i fryseren og kan sætte direkte ind i ovnen, når du bliver sulten efter den italienske klassiker.
Se også: Nem opskrift på lasagnette
Den frosne lasagne kan sagtens sættes direkte i ovnen, så den tør op, imens den bages. Så skal ovntiden nok bare forlænges med 10 minutter. Du kan også bage din lasagne halvt færdig, fryse den ned og bage den færdigt, når du skal bruge dem.
Vegetarlasagne – lækker lasagne med grøntsager
I opskriften her tilsættes små tern af grøntsager, og du kan sagtens skifte dem ud med det, du lige har på køl. I en klassisk kødsauce er gulerødder, løg og bladselleri, men vil du snige flere grøntsager ind, kan du f.eks. prøve med rødbede, squash, knoldselleri, butternutsquash eller aubergine. Om du skærer grøntsagerne i små tern, store tern eller river dem, afhænger af hvad du foretrækker.
Hvis du vil lave en vegetarisk lasagne, kan du skifte oksekødet ud med linser eller en anden køderstatning. Du kan også prøve vores bedste opskrift på vegetarlasagne, som du ser på billedet her.
Skal lasagnen være vegansk, kan du i mornaysaucen skifte smør og mælk ud med plantesmør og -mælk. Skal saucen være ostet, kan du tilføje vegansk ost eller gærflager, som giver den rette umamismag/ostesmag. Du kan finde veganske lasagneplader i supermarkedet. Tjek ingredienslisten, da nogle pastatyper indeholder æg, mens andre ikke gør.