Langtidsstegt roastbeef med ristede kartofler
31. juli 2019
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Stine Christiansen
Nogle gange skal der kræses lidt ekstra for maden, og denne opskrift på mørt og rosastegt kød vækker uden tvivl begejstring omkring bordet.
Bemærk
Ovntid: 1 time og 20 minutter.
Ingredienser
Sådan gør du
Dup roastbeefen tør med fedtsugende papir. Opvarm en pande med smør, og brun roastbeefen godt på alle sider ved høj varme. Krydr med salt og peber.
Skrub kartoflerne, og skær dem i tern. Vend kartoflerne med olie, og krydr med rosmarin, salt og peber.
Tænd ovnen på 100°. Fordel kartoflerne i bunden af et smurt ovnfad, og læg roastbeefen oven på kartoflerne. Sæt fadet i ovnen i 1 time. Skru ovntemperaturen op til 150°, og steg i yderligere ca. 20 minutter, til kartoflerne er møre, og kødet har en centrumtemperatur på 50° (brug et stegetermometer). Tag kød og kartofler ud af ovnen, og lad kødet hvile i 10 minutter før servering.
Skyl og tør rucolasalaten. Skyl og halvér tomaterne. Høvl parmesanen i flager.
Skær roastbeefen i skiver, og anret kød, kartofler, rucola og små tomater på en tallerken. Dryp med olie og citronsaft, og krydr med salt og peber. Drys retten med parmesanflager og ristede pinjekerner, og servér straks.
Tip!
Er der rester af den gode roastbeef, kan den skæres i tynde skiver og spises kold dagen efter i madpakken fx på et stykke rugbrød.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Klassisk opskrift på roastbeef i ovn