Langtidsstegt kylling og spaghetti med asparges
1. juni 2018
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Når man langtidssteger en kylling ved lav temperatur, bliver den ekstra mør og saftig – den perfekte kompagnon til spaghetti med asparges.
Bemærk
Ovntid: 2 timer og 45 minutter.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 120°. Rens og tør kyllingen ind- og udvendigt. Pensl den med olie, og krydr med salt og peber. Fyld kyllingen med citron skåret i både og persille.
Læg kyllingen i et ovnfad med brystet opad, og hæld lidt vand i bunden. Steg kyllingen i ovnen i 2½ time. Skru ovntemperaturen op til 230°, og steg kyllingen i ca. 15 minutter.
Skyl aspargeserne, skræl de hvide asparges, og bræk de nederste træede ender af. Skær alle aspargeserne i mindre stykker på skrå.
Kog spaghetti efter pakkens anvisning.
Steg asparges, pinjekerner og finthakket forårsløg i olie på en pande ved middel varme i 2-3 minutter. Tilsæt en smule af kogevandet fra spaghettien.
Hæld vandet fra resten af spaghettien, og vend spaghettien på panden sammen med hakket persille. Smag til med salt, peber og fintrevet citronskal. Drys med revet parmesan, og servér til kyllingen.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk