Langtidsstegt flæskesteg med persillerødder, pesto og syltede rødløg

17. december 2018 af .

Foto: Betina Hastoft

Når man steger flæskestegen ved lav temperatur i lang tid, bliver den ekstra mør og saftig. Servér med bagte persillerødder, syltede rødløg og en hjemmelavet pesto.

Bemærk
Husk at gå i gang med opskriften, dagen før du vil servere retten, da både flæskestegen og rødløgene skal trække i et døgn. Stegetid: Ca. 3 timer.

Ingredienser

Sådan gør du

Tjek, at sværen på svinekammen er skåret ordentligt igennem. Hvis ikke, så rids sværene igennem med en skarp kniv uden at ramme kødet.
Gnid svinekammen med salt, også mellem sværene. Læg den i et fad med et viskestykke over, og sæt den i køleskabet i 1 døgn.
Pil rødløget, og skær det i både. Overhæld dem med kogende vand i en skål. Lad det stå i 2 minutter, og afdryp så løgbådene i en sigte. Bring eddike, vand og sukker i kog i en lille gryde. Tag den fra varmen, og afkøl lagen let. Læg løgbådene i et patentglas, hæld den lune eddikelage over, og lad dem trække på køl i 1 døgn.
Lad den køleskabskolde steg stå på køkkenbordet i 30 minutter. Tænd ovnen på 160°. Læg stegen i en bradepande med sværen nedad. Hæld vand ved, så lidt af sværen dækkes. Sæt stegen i ovnen i 30 minutter.
Tag stegen ud af ovnen, og skru ovnen ned til 100°. Aftør sværen, drys med lidt salt, og sæt laurbærblade og nelliker ned i sværen. Sæt stegen på en rist over bradepanden, og hæld nyt vand i bradepanden. Læg et stykke rå kartoffel under stegen i den laveste side for at sikre, at sværen har en helt vandret overflade.
Sæt stegen tilbage i ovnen, og steg den i 2½-3 timer ved 100°, til centrumtemperaturen er 50°. Skru ovnen op til 250°, og steg videre, til sværen er sprød og boblende, og centrumtemperaturen er 65°. Hold øje med, at sværen ikke bliver for mørk! Tag stegen ud, fjern nelliker og laurbærblade, og lad stegen hvile utildækket på et bræt i 10 minutter
Skræl persillerødder, og skær dem i halve eller kvarte. Vend dem med olie og salt. Fordel dem på en bageplade med bagepapir, og steg dem i ovnen i ca. 30 minutter, til de er gyldne.
Blend alle ingredienserne groft i en foodprocessor. Krydr med citronsaft, salt og peber.
Skær stegen i skiver. Anret bagte persillerødder og syltede rødløg på et fad, og dryp pesto og yoghurt over. Pynt evt. med rød skovsyre, og servér straks.

Tip!

Servér fx den langtidsstegte flæskesteg juleaften med alt det klassiske tilbehør.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar