Lammekrone og ovnbagte tomater
1. juni 2018
af
Christine Bille Nielsen.
Foto: Henrik Freek
Tag pusten fra dine gæster ved at servere en flot lammekrone fyldt med saftige, bagte tomater.
Bemærk
Lammekamme kan bestilles hos slagteren. Husk at bede om, at benene skal være ca. 10 cm lange, så du kan forme dem som en krone med ben, der stikker dekorativt op foroven. Nogle slagtere sælger lammekammene med rensede ben, og så kan du springe direkte til trin 3 i opskriften.
Ingredienser
Udstyr
kødsnor
en stor kødnål
Sådan gør du
Puds benene for kødrester og sener. Brug bagsiden af en lille kniv, og skrab omhyggeligt alt væk. Det tager lidt tid, men benene bliver meget flottere at se på, når de er stegt, hvis de er helt pudsede først.
Snit med en kniv i ledet mellem benene, så fileten kan bøjes. Fold de 2 lammekamme sammen med bensiden udad, så de står op som en krone. Sy kammene sammen – brug en kødnål eller en stor stoppenål med kødsnor. Bind snorenderne sammen i begge sider.
Læg timiankviste og pillet, grofthakket hvidløg i bunden af et ildfast fad. Stil lammekronen ovenpå, og krydr med salt og peber.
Steg kødet i ovnen ved 200º i 35-40 minutter, eller til centrumtemperaturen er 55º, så er kødet rosa og saftigt.
Læg tomaterne i et ildfast fad, og vend dem med olivenolie, timiankviste, friskpresset citronsaft, finthakket hvidløg, salt og peber.
Bag tomaterne i ovnen ved 200º i ca. 15 minutter, til de lige sprækker lidt.
Anret lammekronen på et serveringsfad eller på et lille, pænt skærebræt. Læg de ovnbagte tomater i midten af kronen.
Tip!
Servér lammekronen med ovnbagte kartofler og en stor skål grøn salat eller dampede grønne asparges.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk