Lammekoteletter med krydret kikærtemos og tomatsalat
6. august 2018
af
Camilla Zarah Lawes.
Foto: Columbus Leth
Lammekoteletter med ben kaldes også lammechops. Brug gerne benet som håndtag, når de skal spises! Drøm dig til Nordafrikanske himmelstrøg, når du spiser lammekoteletterne med kikærtemos og fladbrød til.
Bemærk
Udblødningstid, kikærter: 10-12 timer, gerne natten over.
Ingredienser
Sådan gør du
Udblød kikærterne i 10-12 timer eller natten over i en skål med rigeligt vand.
Skyl kikærterne, og kog dem møre i nyt vand i ca. 1 time (gem lidt af kogevandet). Blend de afkølede kikærter i en foodprocessor eller med en stavblender.
Pil hvidløget. Rens chilien. Tilsæt kogevand, hvidløg, tahin, citronsaft, olie, chili og krydderier. Blend mosen, til den har en fin og jævn konsistens. Justér evt. konsistensen med lidt olivenolie.
Skyl tomaterne, og skær dem i skiver. Pil rødløget, og skær det i tynde både. Pres saften af citronen. Hæld olie og citronsaft over.
Riv mozzarellaen i mindre stykker, og fordel dem over salaten. Krydr med mynte, salt og peber.
Steg lammekoteletterne på en tør, varm (grill)pande med fedtkanten nedad, til kanten er gylden.
Hæld lidt solsikkeolie på panden, og steg koteletterne i 2 minutter på hver side. Krydr med salt og peber.
Servér lammekoteletterne med tomatsalat, kikærtemos og evt. lunede fladbrød.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk