Lammekoteletter med dip og ristet gulerodssalat
6. juli 2018
af
Emma Martiny.
Foto: Winnie Methmann
De saftige lammekoteletter får her fint selskab af en cremet butterbean-dip og ristet gulerodssalat med pinjekerner. Perfekt som gæstemåltid, eller hvis familien skal forkæles!
Ingredienser
Sådan gør du
Pil og pres hvidløg. Pres saften af citronen. Hak rosmarinbladene fint. Rør hvidløg, rosmarin, olie, citronsaft, honning, salt og peber sammen i en stor skål. Læg lammekoteletterne i marinaden, og gnid marinaden ind i kødet. Lad kødet hvile i marinaden i 30 minutter.
Tænd ovnen på 175°. Skræl gulerødderne, og flæk dem på langs i halve eller kvarte. Vend dem med olie og salt, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag gulerødderne i ovnen i 30 minutter, til de er gyldne og sprøde i spidserne. Drys pinjekerner over, og lad dem riste med de sidste 5 minutter.
Afdryp butterbeans. Pil og pres hvidløg. Pres saften af citronen. Blend alle ingredienser sammen ved hjælp af en foodprocessor eller blender – tilsæt olien gradvist og evt. en smule vand, til dippen får en cremet konsistens.
Steg lammekoteletterne i olie på en pande i ca. 8 minutter på hver side.
Skyl og hak persillen groft. Smør butterbean-dippen ud på et serveringsfad. Fordel lammekoteletter, bagte gulerødder og pinjekerner over, og drys med persille.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk