Lammekebabspyd og gulerodssalat med tahindressing
9. oktober 2018
af
Emma Martiny.
Foto: Winnie Methmann
Den klassiske råkostsalat har fået et ansigtsløft. Rosinerne er udskiftet med dadler, og der er tilføjet tahin og ristede pinjekerner. Salaten passer perfekt til krydrede kebabspyd.
Bemærk
Marineringstid: 6-24 timer.
Ingredienser
Udstyr
grillspyd
Sådan gør du
Riv muskatnød, og bland alle ingredienser i en skål. Vend lammekødet i marinaden, og stil den på køl i mindst 6 timer og gerne natten over.
Skræl og riv gulerødderne groft. Pil og pres hvidløg. Pres saften af citronen. Rør hvidløg og citronsaft sammen med tahin, honning, salt og peber. Rør gradvist vand i, indtil konsistensen bliver flydende. Smag dressingen til, så den både er salt, sød og syrlig.
Vend de revne gulerødder i. Skær dadlerne i skiver, rist pinjekernerne let på en tør pande, og skyl og hak persillen fint. Drys det over salaten.
Sæt det marinerede kød på spyd. Steg spyddene på en grill eller (grill)pande.
Anret grillspyddene på et bræt, og servér med gulerodssalat og lunede fladbrød.
Tip!
Læg kødet i marinaden, før du tager på arbejde om morgenen – eller måske allerede aftenen før.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk