Lam med krydderurtedrys og kikærtesalat
1. juni 2018
af
Camilla Zarah Lawes.
Foto: Jacob Helbig
Lam og kikærter er en skøn kombination! Kikærter er rige på protein, og når du blander dem med spidskommen, gedeost og hakkede krydderurter, får du en fyldig salat med masser af smag.
Ingredienser
Sådan gør du
Skyl de udblødte kikærter, og kog dem i letsaltet vand i 35 minutter. Hæld vandet fra, og afkøl. Kikærter fra dåse skal blot skylles og ikke koges.
Tænd ovnen på 180°. Steg lammekødet med fedtkanten nedad på en varm, tør pande. Krydr med salt og peber. Læg kødet i et ovnfad, og steg det færdigt i ovnen i 12-15 minutter.
Lad kødet hvile i 5 minutter, og skær det i stykker, så hver person får 2-3 ben.
Riv skallen af citronen. Bland persille, mynte, citronskal og pinjekerner, og drys det på kødet. Krydr med salt og peber.
Rens peberfrugt, chili og bladselleri, og skær dem i små tern. Riv skallen, og pres saften af citronen. Rør de 2 slags olie sammen med fint knust spidskommen, mynte, koriander, citronsaft og citronskal, og krydr med salt og peber.
Vend peberfrugt, chili og bladselleri i dressingen sammen med de kogte, afkølede kikærter. Smuldr gedeosten, og vend den i salaten sammen med tomaterne. Servér som tilbehør til kødet.
Tip!
Lammekød smager bedst, når det er stegt rødt, men hvis du foretrækker det rosa, så giv det lige 5 minutter længere end angivet i opskriften.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk