Laksemousse med ristet rugbrød
1. juni 2018
af
Emma Martiny.
Foto: Nina Malling
Prøv en laksemousse lavet på både varm- og koldrøget fisk. Servér med sprøde rugbrødshapser og en frisk salat spækket med gode sager.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200°. Skræl knoldsellerien, skær den i små tern, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Vend ternene med olie, drys med salt, og bag dem i ovnen i ca. 20 minutter, til de er møre.
Skyl quinoa, kog den efter anvisningen på pakken, og lad den køle en smule af.
Skær fenniklen i papirtynde skiver. Hak dilden. Bland dild og fennikel med bagte selleritern og quinoa i en skål.
Tilsæt frosne edamamebønner, og lad dem tø op i den lune salat, så salaten samtidig nedkøles en smule.
Pres saften af citronen, og riv hvidløg fint. Rør det sammen med de øvrige ingredienser til dressingen.
Hæld dressingen over salaten, vend rundt, og lad salaten stå i køleskabet indtil servering.
Pres saften af citronen. Skil den varmrøgede laks fra skindet, og rør den sammen med cremefraiche, citronsaft og peber i en skål. Skær den koldrøgede laks i mindre stykker, og rør dem i.
Fordel rugbrødet på en bageplade beklædt med bagepapir, dryp med olie, drys med salt, og bag skiverne i ovnen i ca. 5 minutter, til de er sprøde. Servér sammen med laksemousse og salat.
Tip!
Salaten smager næsten bedre dagen efter. Lav gerne dobbeltportion, og gem halvdelen til frokosten.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk