Lakselasagne med rejer og muslinger
15. juli 2019
af
Kristine Høeg.
Foto: Line Falck
Fisk og skaldyr smager skønt i selskab med friske pastaplader i den her lakselasagne. Dildbechamel binder hele herligheden sammen,
Ingredienser
Sådan gør du
Kog lidt vand op i en gryde, og damp laksen i ca. 7 minutter, så den stadig er let gennemsigtig i midten. Fjern skindet fra laksen, del kødet i flager, og sæt det til side.
Overhæld spinaten med kogende vand i et dørslag, til spinatbladene netop falder sammen. Pres vandet ud af dem, og sæt spinaten til side.
Riv skallen af citronen. Smelt smør i en gryde, og pisk melet i, uden det bruner. Tilsæt mælken lidt ad gangen under konstant omrøring, og bring saucen i kog.
Tag gryden af varmen, når saucen er glat, tyk og har kogt igennem, og smag den til med citronskal, salt og peber. Hak dild fint, og vend den i saucen.
Tænd ovnen på 180°. Fordel ⅓ af dildbechamelsaucen i bunden af et smurt ovnfast fad (eller brug evt. flere små ovn-faste portionsskåle). Fordel halvdelen af spinaten og halvdelen af den dampede laks, rejerne og muslingerne oven på saucen.
Læg et lag lasagneplader på og dernæst bechamelsauce igen. Top med resten af spinaten, laksen, rejerne og muslingerne. Slut af med et lag lasagneplader og den sidste rest bechamel.
Bag lakselasagnen i ovnen i ca. 25 minutter, til lasagnepladerne er møre, og toppen er flot gylden.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Den bedste opskrift på lakselasagne
Powered by Froala Editor