Laks med serranoskinke og karryblomkål med ærter
1. juni 2018
af
Camilla Zarah Lawes.
Foto: Betina Hastoft
Saften fra de grillede citroner giver en varm og krydret smag, når du presser den ud over laksespyd og karryblomkål.
Ingredienser
Udstyr
otte træspyd
Sådan gør du
Læg træspyddene i vand i ½ time, så der ikke går ild i dem, når de lægges på grillen.
Halvér citronerne, og dryp skærefladen med lidt olie. Grill dem, til de har et flot grillmønster.
Skær laksen i 3 x 4 cm tern. Halvér serranoskiverne på langs, svøb et stykke omkring hvert stykke laks, og sæt på grillspyd. Grill spyddene 2-3 minutter på hver side.
Skær blomkålen i små buketter. Pres saft af citronen. Rør olivenolie med karry, salt og citronsaft, og vend det med blomkålen.
Tag en pande, der kan tåle at komme på grill (eller brug en engangsfoliebakke),og steg blomkålsbuketterne på den, til de er lune og let ristede.
Tag blomkålen af varmen. Bælg ærterne, vend dem i blomkålen, og servér blandingen sammen med laksespyd og grillede citroner.
Tip!
I stedet for serranoskinke kan du bruge enhver anden lufttørret skinke, eller du kan bruge bacon i skiver.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk