Lagkage med jordbærmousse og hvid chokolademousse
1. juni 2018
af
Caroline Hofberg.
Foto: Tia Borgsmidt
Lagkagen med jordbærmousse og hvid chokolademousse smelter på tungen. Imponér dine gæster med denne lækre og smukke lagkage med to slags mousse.
Bemærk
Frysetid: I alt 5 timer.
Ingredienser
Udstyr
en springform, 24 cm i diameter
Sådan gør du
Skær lagkagebunden til, så den er ½ cm mindre end springformens bund (moussen skal kunne løbe ned ad siderne). Læg lagkagebunden i formen.
Smelt chokolade og smør i en lille gryde over vandbad. Tag gryden af varmen, og rør æggeblommerne i 1 ad gangen.
Pisk fløden til flødeskum. Vend først lidt af flødeskummet i den smeltede chokolade, herefter resten.
Fordel chokolademoussen over lagkagebunden i formen. Sæt formen i fryseren i ca. 1 time, til moussen er stivnet.
Skyl bærrene, og blend dem i en blender/foodprocessor. Læg husblassen i blød i en skål med rigeligt koldt vand i 5 minutter.
Kog vand og sukker sammen til en sukkerlage i en gryde, og tag gryden af varmen. Tag husblassen op af vandet, og smelt den i sukkerlagen. Lad husblasblandingen køle lidt af, og rør den derefter i jordbærpuréen.
Pisk fløden til let skum, og vend den hurtigt i den afkølede jordbærpuré.
Fordel jordbærmoussen over den hvide chokolademousse. Dæk kagen til med husholdningsfilm, og frys den i mindst 4 timer.
Tag kagen ud af fryseren ½ time før servering. Pynt med bær og mynte.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk