Kyllingetærte med karry, porrer og ærter
25. juni 2021
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Columbus Leth
Forbag tærtebunden, så den bliver ekstra sprød og klar til at rumme det lækre kyllingefyld.
Ingredienser
Udstyr
1 aflang tærteform, 35 x 11 cm
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200°. Bland mel, rugmel og salt sammen i en skål. Tilsæt olie og vand, og saml hurtigt dejen med hænderne.
Rul dejen tyndt ud på et meldrysset bord med en kagerulle, og beklæd en smurt tærteform med dejen.
Prik bunden med en gaffel, og forbag den i ovnen i 10 minutter. Tag den ud, og sæt den på en bagerist.
Skær kyllingebrystfileterne i små tern. Rens porrerne, og skær dem i tynde skiver. Brun kyllingekødet i olie på en pande i 2 minutter.
Tilsæt porrer, og steg dem med i yderligere 2 minutter, til de falder let sammen. Krydr med karry, salt og peber. Hæld fyldet i en skål, og vend ærterne i.
Pisk æg, mælk og friskrevet parmesan sammen i en skål, og krydr med fintrevet citronskal, salt og peber. Fordel kyllingefyldet i den forbagte tærtebund, og hæld æggeblandingen over.
Bag tærten i ovnen i 15-20 minutter, til æggemassen har sat sig. Servér tærten varm eller lun med frisk kørvel på toppen.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk