Kyllingenuggets og bønnefritter med parmesan

1. juni 2018 af .

Foto: Betina Hastoft

Hjemmelavede nuggets er et sikkert familiehit. Paneringen er baseret på blendede speltflager, som giver en lidt sprødere skorpe og ekstra bid.

Ingredienser

Sådan gør du

Tænd ovnen på 225°. Hæld de frosne bønner i en skål, og vend dem sammen med olie og fintrevet parmesan.
Fordel bønnerne på en bageplade med bagepapir, og krydr med salt. Steg bønnerne i ovnen i 25-30 minutter, vend rundt i dem undervejs.
Skær kyllingefileterne i halve.
Hæld grahamsmel i en dyb tallerken. Slå æggene ud i en skål, og pisk dem let sammen med lidt vand.
Blend speltflagerne til groft mel i en blender eller minihakker, og rør det derefter sammen med revet parmesan, salt, rosmarin, løgpulver, paprika og fintrevet citronskal i en skål.
Vend først kyllingestykkerne i grahamsmelet, og ryst dem let, så overskydende mel drysser af. Vend dem herefter i æggeblandingen.
Læg kyllingestykkerne over i skålen med den krydrede melblanding et par stykker ad gangen, og vend dem rundt, til de er helt dækkede.
Fordel kyllingestykkerne på en bageplade med bagepapir, og dryp med olie. Steg dem i ovnen ved 225° samtidig med bønnefritterne i ca. 15 minutter.
Rør græsk yoghurt, mayonnaise, sennep og honning sammen i en skål, og smag til med salt og peber. Servér dippen til bønnefritterne og de sprøde kyllingenuggets.

Tip!

I stedet for speltflager kan du bruge grovvalsede havregryn, når kyllingestykkerne skal paneres. Servér gerne flere forskellige dips til retten. Ud over den søde sennepsdip kan du prøve med sød chilisauce, ketchup, stærk paprikadip, aioli eller en grov tatarsauce.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar