Kyllingenuggets
Kyllingenuggets er et hit hos både små og store, og de lækre hjemmelavede varianter smager bare bedst! Servér dem med barbecuesauce, og nyd dem som snack eller som del af aftensmåltidet.
(6)
Ingredienser
Sådan gør du
Næringsindhold
Allergener
Kostretning
Bedøm denne opskrift
DEN BEDSTE OPSKRIFT PÅ LÆKRE KYLLINGENUGGETS
Du kender dem helt sikkert fra alle fastfood-kæderne – men har du lavet dem selv? Det er overraskende nemt, og hjemmelavede nuggets smager endnu bedre end købte.
Kyllingenuggets er det ord, man bruger om enten et stykke kylling eller en kugle kyllingefars, som rulles i rasp og frituresteges. De kan både bruges som en tiltrængt snack, som en forret, festmad eller som tilbehør til aftensmaden. En ting er sikkert, kyllingenuggets er elsket af både børn og voksne!
Sådan tilbereder du kyllingenuggets
Skal dine kyllingenuggets få tænderne til at løbe i vand, vil vi anbefale at friturestege dem som anvist i opskriften ovenfor. Det betyder dog ikke, at du ikke alternativt kan tilberede kyllingenuggets i ovn, airfryer eller på en pande. Det kan du f.eks. gøre, hvis du gerne vil have kyllingenuggets på en lidt sundere måde. Sådan gør du:
- Ovn. Varm ovnen op til 200 grader, og lad kyllingenuggets få 20-25 minutter, eller indtil de er sprøde og gyldne.
- Pande. Varm panden op til middel varme, og kom olie på panden. Der skal være nok olie til, at de syder i olien. Lad dem få 2-3 minutter på hver side, eller indtil de er sprøde og gyldne. Når du steger dem på panden, er det vigtigt, du ikke skruer for meget op på varmen – for så risikerer du, at de bliver mørke udenpå og rå i midten.
- Airfryer. Har du en airfryer, kan du også bruge den til at lave nuggets med. Læg dem i airfryeren og giv dem 10-12 minutter eller til de er sprøde og gyldne.
Du kan sagtens tilberede nuggets ovnen. Vend dine kyllingenuggets undervejs, så de bliver sprøde på begge sider.
Hvad gør kyllingenuggets sprøde?
Det er raspen som bliver sprød, når kyllingen steges eller frituresteges. Du kan bruge både almindelig rasp og pankorasp, men resultatet er en smule forskelligt. Almindelig rasp er den ’mindste krumme’, hvilket også gør, at den suger lidt mere olie til sig. Du får en mere enstartet overfalde, som du nok kender fra fastfoodrestauranter. Pankorasp har den ’største krumme’, og suger mindre fedtstof. Det er derfor en smagssag, om du bruger det ene eller andet.
Dips til kyillingenuggets
Hvis du spiser kyllingenuggets som en snack, er det lækkert at få noget koldt og cremet dyppelse til. Du kan prøve at servere dine nuggets med masalacreme eller en chilidip. Evt. kan du gøre som på en fastfoodrestaturant og servere med sur-sød dip.
Kyllingenuggets som tilbehør til måltidet
Laver du en måltidssalat med kylling, kan du med fordel også lave kyllingen til nuggets. Så bliver salaten ekstra lækker. Skær evt. kyllingen i mindre stykker så du kan blande de små nuggets i salaten. Brug dem alternativt til en cæsarsalat i stedet for almindelig kyllingbryst.
Glutenfri kyllingenuggets
Undlad melet, hvis du vil lave glutenfri kyllingenuggets. Du kan f.eks. bruge lidt majsmel som erstatning. I stedet for rasp, kan du bruge majschips som knuses forholdsvis fint.
Frys ned til senere
Du kan sagtens fryse kyllingenuggets. De er praktiske at have i fryseren, både til lange dage, hvor det skal gå hurtigt med aftensmaden, eller f.eks. hvis de skal serveres til en fødselsdag eller andet. Så skal du blot lade dem tø op, og sætte dem i ovnen på 180-200 grader, til de igen bliver sprøde og gennemvarmede. Læs mere om, hvor lang tid forskellige madvarer kan holde sig i fryseren her.
Se også: Lækker og nem mac'n'cheese