Kyllingelår med kikærtesalat og honningdressing
1. juni 2018
af
Camilla Zarah Lawes.
Foto: Columbus Leth
Du kan bruge spiseklare kikærter fra dåse, eller du kan udbløde tørrede kikærter i 8 timer og koge dem i ca. 1 time. De kogte kikærter kan gemmes i fryseren i små portioner, så du kan bruge af dem løbende.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 180°. Skær det yderste stykke knogle af kyllingelårene, og krydr dem godt med herbes de Provence, salt og peber.
Fordel kyllingelårene på en bageplade med bagepapir, og steg dem i ovnen i ca. 30 minutter, til de er gennemstegte og gyldne.
Hæld de frosne edamamebønner i en skål, dæk dem med kogende vand fra elkedlen, og lad dem stå i 5 minutter. Skyl tomaterne, og skær dem i kvarte. Fjern de våde kerner, og skær tomatkødet i smalle både.
Hæld vandet fra edamamebønnerne, og afkøl dem med koldt vand i en sigte. Vend bønnerne sammen med kikærter og tomater.
Rør olie, eddike og honning sammen, og krydr med salt og peber. Hæld dressingen over kikærtesalaten, og spis den som tilbehør til de stegte kyllingelår.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk