Kyllingelår med frisk salat
1. juni 2018
af
Carsten Kyster.
Foto: Columbus Leth
Kyllingelår og frisk salat er perfekt som grillmad, men kan selvfølgelig også laves indendørs en vinterdag.
Bemærk
Marinering, kylling: 1 time.
Ingredienser
Sådan gør du
Riv hvidløget fint. Hak oregano og timian. Bland hvidløg, oregano, timian, olie, salt og peber i en skål. Vend kyllingelårene i marinaden, og lad dem marinere i mindst 1 time på køl.
Steg de marinerede kyllingelår på en varm grill i ca. 15 minutter i alt. Vend og drej dem ofte, og tjek, at de er helt gennemstegte.
Skræl peberroden, og riv den fint. Rør peberrod sammen med cremefraiche og flormelis, og smag til med salt, peber og evt. lidt mere peberrod.
Skyl aspargesene, og knæk den nederste træede ende af. Skær aspargeserne i tynde strimler på langs. Skyl æblerne, og skær dem i små tern. Snit eller klip purløg fint. Skyl hjertesalathovederne, og skær dem i grove stykker (fjern den hårde stok i midten). Bland asparges, æbler, purløg og hjertesalat i en skål.
Anret de grillede kyllingelår med sommersalat og peberrodscreme, og servér med brød.
Tip!
Kylling skal altid gennemsteges. Prik i kødet med en gaffel for at tjekke, at den saft, der pibler ud, er klar og gennemsigtig.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk