Kyllingefrikadeller

En traditionel kyllingefrikadelle smager skønt! Servér den til en skive rugbrød, med sovs og kartofler eller med en grøn salat til.

Kyllingefrikadeller
0-30 min.

(5)

July 18, 2022 af Julie HeyFoto: Betina Hastoft

Ingredienser

personer

Sådan gør du

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Opskrift på kyllingefrikadeller – sæt dit eget præg

Kyllingefrikadeller er ikke, som vi traditionelt set kender dem. Her er det fede svinekød nemlig skiftet ud med mere magert kyllingekød, som stadig er fyldt med saft og kraft. Fordi kyllingekødet er mere magert og til dels mere neutralt i smagen, er der rig mulighed for at sætte dit eget præg på frikadellerne. Er du vild med persille eller hvidløg, kan du komme det i, men er du i humør til en asiatisk variant, kan du pifte farsen op med f.eks. ingefær og frisk koriander. 

Der er et hav af muligheder, og derfor er det svært at blive træt af kyllingefrikadeller, siden opskriften kan variere fra gang til gang!

Se også: Opskrift på lækre græske frikadeller med feta

Sådan får du saftige kyllingefrikadeller

For at opnå de mest saftige kyllingefrikadeller er der ét råd, der bliver alfa og omega: omrøring! Det er vigtigt, at farsen bliver rørt grundigt sammen, inden de øvrige ingredienser tilsættes, for når salt og fars røres sammen, binder væsken bedre, og dermed holder kyllingefrikadellerne bedre på saften. Farsen er rørt igennem, når den har opnået en sej, nærmest slimet, konsistens, der hænger fast på skeen. I denne opskrift er det mælken, der udgør saften, mens også ægget er bindende. 

Se også: Opskrift på kyllingefrikadeller med kartoffelsalat

Form kyllingefrikadeller med vand og en ske

Det er måske det ældste husmorstip, men det holder! Fordi frikadellefarsen er sej og klistret, kan det være svært at forme pæne, ensartede kyllingefrikadeller, hvis farsen klæber sig fast til både ske og hænder. Brug derfor en spiseske og en skål vand som souschefer, når du former dine kyllingefrikadeller. Formlen er klar: Dyp en spiseske i vandet, snup en klump fars fra skålen, og brug så skeen og din hånd til at forme en rund eller oval frikadelle. 

Steg kyllingefrikadeller til perfektion med ur-metoden

Lad det aldrig være op til tilfældigheden, når du steger kyllingefrikadeller. Det er vigtigt, at du holder øje med, hvor længe de forskellige dunser har fået, og derfor må du holde styr på, i hvilken rækkefølge de er blevet lagt på panden. Det findes der heldigvis en nem metode til – vi kalder den for ”ur-metoden”.

Ur-metoden

Betragt panden som et ur, og læg så første klump fars ved kl. 12. Herefter placeres de næste kl. 01, 02 og så videre. Når du har formet og lagt den sidste kyllingefrikadelle på panden kl. 11, passer det med, at du kan vende den første frikadelle. På den måde får du kyllingefrikadeller med jævn tilberedningstid og ens stegeskorpe! 

TIP: Lad håndtaget på panden være kl. 12, så du ved, hvilken kyllingefrikadelle du har startet med. 

Smør eller olie?

Det er en temperamentssag, hvorvidt man foretrækker smør eller olie til stegning, men en huskeregel er, at olie giver sprødhed og stegeskorpe, mens smør giver smag. Derfor kan du starte med at lade kyllingefrikadellen sitre i olie, hvorefter du tilsætter en gavmild klat smør, som frikadellerne kan tilberede i. Øs også gerne det smeltede pandesmør over kyllingefrikadellerne med en ske, så smørret løber ned langs siderne. 

Alternativ til rasp

Har du ikke rasp, kan du i stedet tilsætte mel eller havregryn til dine kyllingefrikadeller. Rasp er med til at samle farsen, så frikadellerne ikke falder fra hinanden, og det samme arbejde kan melet og havregrynet udføre. 

Har du brødrester derhjemme, kan du også lave hjemmelavet rasp for at undgå madspild. Du skærer blot dit gamle franskbrød i mindre stykker, rister det sprødt i ovnen ved 100° et par timer og blender det så til fine krummer. 

Se også: Opskrift på kyllingefrikadeller med pastasalat

Steg kyllingefrikadeller i ovnen 

Du kan også stege kyllingefrikadeller i ovnen, hvis du f.eks. gerne vil slippe for at holde øje med frikadellerne på panden. Desuden bliver kyllingefrikadellerne mindre fedtholdige, fordi de ikke steger i store mængder smør. Det er smag og behag, men vil du helst tilberede dem i ovnen, anbefaler vi følgende: 

  1. Smør en bradepande eller et ovnfast fad med lidt olie, så farsen ikke brænder fast.
  2. Form kyllingefrikadellerne, og fordel dem i fadet eller på bradepanden. Dryp lidt mere olie henover. Vil du have den dejlige smag af smørstegte frikadeller, kan du også lægge en klat smør på toppen af hver kyllingefrikadelle.
  3. Steg dem nu i ovnen ved 200° i ca. 15 minutter. 

Det kan du også komme i kyllingefrikadeller

I denne opskrift på kyllingefrikadeller har vi tilsat løg, gulerod og forårsløg samt smagsgivere i form af karry, koriander, salt og peber. Herunder giver vi dig en række bud til, hvad du ellers kan rive/blende i dine kyllingefrikadeller:

  • Squash (husk at presse for vand)
  • Rodfrugter (f.eks. rødbede, som giver en flot farve)
  • Peberfrugt
  • Parmesanost
  • Blomkål
  • Svampe
  • Fennikel
  • Ærter/majs
  • Porre
  • Purløg
  • Persille
  • Dild
  • Ingefær
  • Spidskommen

OBS: Pas på med at komme for store stykker løg og grønt i dine kyllingefrikadeller. Grøntsager skal være revet eller blendet, så de ikke ødelægger frikadellernes saftige og møre konsistens. 

Tallerken fyldt med sprødstegte frikadeller.

Må vi foreslå? Dunser bliver spist til hverdag og fest med velbehag af rigtig mange danskere, de er tæt på at være vores nationalret. Få dem her: Klassiske frikadeller.

Måske du også kan li'