Kyllingebryst med persillesauce og lynstegte rodfrugter
1. juni 2018
af
Christine Bille Nielsen.
Foto: Line Falck
Mør kylling serveret med stegte rodfrugter og en skøn persillesauce. Spar ikke på persillen – saucen får en fantastisk grøn farve, når du bruger et helt bundt.
Ingredienser
Sådan gør du
Brun kyllingefileterne på begge sider i smør i en gryde. Krydr med salt og peber, og hæld bouillon ved.
Lad kyllingefileterne simre under låg ved lav varme i ca. 10 minutter.
Skræl gulerødder, persillerødder og knoldselleri, og skær dem i tynde stave.
Steg rodfrugterne i olie i en wok, til de er lysebrune og har lidt bid. Krydr med salt og peber.
Skræl kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand.
Skyl og pluk persillen, og hak den groft. Hæld stegeskyen fra kyllingen i en blender. Tilsæt persille og mælk, og blend, til saucen er ensartet.
Kog saucen op i en kasserolle. Rør majsstivelse og vand sammen, og rør jævningen i saucen. Smag til med salt og peber.
Tip!
Giv kyllingefileterne ekstra smag ved at lade en håndfuld frisk timian og 3-4 hele hvidløgsfed koge med i gryden.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk