Kylling med ris og bagte rodfrugter
Lækker risret med kylling og bagte rodfrugter. I Sydasien kaldes ris kogt i bouillon pilaf, og det giver risene den bedste smag. I denne opskrift tilsættes også kylling, som giver endnu mere smag og struktur.

0-30 min.
(0)
12. juli 2018 af Sandra PuglieseFoto: Line Falck
Ingredienser
personer
- rødløg
- 50 g
- hvidløg
- 2 fed
- olivenolie til stegning
- 2 tsk.
- kyllingebrystfilet
- 275 g
- garam masala
- 2 spsk.
- basmatiris (gerne fuldkorn)
- 75 g
- hønsebouillon
- 3 dl
- salt
- peber
- pastinakker og/eller persillerod
- 400 g
- olivenolie
- 1 tsk.
Til servering
- gulerødder
- 100 g
- forårsløg
- 30 g
- frisk mynte
- 1 håndfulde
- græsk yoghurt 10 %
- 100 g
Sådan gør du
Pil løg og hvidløg, og hak det fint. Svits løg og hvidløg i olie i 3-4 minutter i en dyb pande ved lav varme.
Skær kyllingekødet i strimler, og steg det med løgene i et par minutter. Tilsæt garam masala og ris.
Hæld bouillon ved, og lad det småsimre, til risene er færdigkogte. Tilsæt evt. lidt vand undervejs, og smag til med salt og peber.
Skræl pastinakker/persillerødder, og skær dem i små tern. Bland olie med lidt vand, og vend rodfrugterne heri.
Læg dem i et ovnfast fad, og bag dem møre i ovnen ved 190° i ca. 20 minutter.
Servering
Skræl gulerødder, og skær dem i tynde strimler på langs. Del strimlerne i små stave. Rens forårsløg, og skær dem i tynde skiver.
Vend de bagte rodfrugter med risretten lige inden servering. Pynt med gulerodsstrimler, forårsløg og hakket mynte, og top med yoghurt.
Næringsindhold
Allergener
Kostretning
Bedøm denne opskrift
Vælg det ønskede antal stjerner