Kylling med honning, hvidløg, sesamfrø og nudelsalat
1. juni 2018
af
Marie Melchior.
Foto: Line Falck
Nudler er nem og hurtig hverdagsmad, der har godt af en syrlig dressing som her, og som passer godt til kylling.
Ingredienser
Sådan gør du
Pres saften af citronen. Rør sojasauce, honning, presset hvidløg, sesamfrø og citronsaft sammen.
Partér kyllingen, og læg dem i en frysepose sammen med sojamarinaden. Lad kødet marinere i 20 minutter på køl.
Tænd ovnen på 200°. Steg kødet i ovnen i 30 minutter.
Læg nudlerne i en skål, og hæld kogende vand over dem. Lad dem trække i 10-12 minutter, til de er møre. Hæld vandet fra.
Skræl gulerødder, og pil rødløg. Snit spidskål, gulerødder og rødløg fint.
Læg grøntsagerne i skålen sammen med nudlerne. Vend plukket koriander i nudelsalaten, brug evt. hænderne.
Pres saften af limefrugten, og rør limesaft og sesamolie sammen. Hæld dressingen over salaten, og bland det godt sammen. Servér nudelsalaten som tilbehør til kyllingen.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk