Kylling med cremede asparges
10. august 2021
af
Line Holt Nielsen.
Foto: Betina Hastoft
Den delikate majroe er én af de få rodfrugter, som er i sæson, når det er højsommer i Danmark. Majroen er sprød og frisk og skal kun tilberedes ganske kort tid. I retten her giver den bid til en cremet sauce med friske, grønne asparges, der serveres til et stykke stegt kyllingebryst.
Ingredienser
Sådan gør du
Krydr kyllingen med salt og peber, og brun den på begge sider på en pande i olivenolie. Steg kødet færdigt ved middel varme, ca. 7 minutter på hver side.
Opvarm fløden, lad den tykne i 3-5 minutter, og tilsæt smør i små stykker. Smag til med skal og saft fra citronen, finthakket estragon, salt og peber.
Kassér den nederste, træede ende af aspargesene, og skær resten i 2-3 cm brede stykker.
Skrub majroerne, skær dem i mundrette stykker, og kog dem i letsaltet vand et par minutter. Læg aspargesene ned i kogevandet de sidste 30 sekunder.
Vend flødesaucen med asparges og majroer. Servér den til kyllingen sammen med kogte kartofler, ærter og et drys kørvel.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk