Kylling med asparges i flødesovs

Stegt kylling med en lækker frikassé af både hvide og grønne asparges og friske krydderurter. En rigtig forårsret, der smager intet mindre end himmelsk!

Ingredienser

Sådan gør du

Brun kyllingebrysterne i lidt olie på en varm pande i ca. 30 sekunder på hver side, så skindet bliver gyldent og sprødt.
Læg kyllingebrysterne i et ildfast fad, krydr med salt og peber, og steg dem færdige i ovnen i 8-10 minutter ved 180°.
Skræl de hvide asparges, og knæk det nederste stykke af både de hvide og grønne. Skær den nederste del af aspargesene i helt fine skiver, og læg dem til side i en skål.
Damp herefter den øverste del af aspargesene møre i letsaltet vand i ca. 2 minutter alt efter tykkelse. De hvide skal evt. dampes i længere tid, hvis de er tykkere.
Tag aspargesene op af gryden, læg dem i et fad, og tilsæt herefter fløde til aspargesvandet, og lad det koge ind til det halve. Smag til med saft og fintrevet skal af citron, muskatnød, salt og peber.
Vend de kogte asparges grundigt sammen med fløden. Tilsæt til sidst grofthakket kørvel og estragon.
Anret kyllingebrysterne på tallerkener, og tilsæt en god skefuld af aspargesfrikasseen henover. Servér med det samme, evt. med kogte nye kartofler.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
15. juli 2019 af .

Foto: Aller Media

Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar