Kylling i wok med edamamebønner og peanutbuttersauce
1. juni 2018
af
Emma Martiny.
Foto: Nina Malling
Kylling i wok er ikke kun en hverdagsfavorit, den er også perfekt serveret med en flaske kold hvidvin til en hyggelig middag.
Ingredienser
Sådan gør du
Skær kyllingekødet i mindre stykker, og sæt det til side. Kog nudlerne efter anvisningen på pakken, og skyl dem i koldt vand, så de ikke klistrer sammen.
Hæld kogende vand over edamamebønnerne, så de tør op. Skyl broccolien, del den i små buketter, og skær stokken i tynde stave.
Riv hvidløg og ingefær, og svits det i kokosolie sammen med karrypasta – justér mængden af karrypasta, alt efter hvor stærk du ønsker retten.
Tilsæt kyllingekødet, og brun det på alle sider. Tilsæt broccolien, og lad den stege med et par minutter, inden kokosmælk og peanutbutter kommes ved, og saucen røres sammen.
Pres saften af limefrugten. Smag til med fiskesauce og limesaft, og tilsæt edamamebønner og nudler.
Top wokretten med forårsløg skåret i skrå skiver samt peanuts og koriander. Servér straks, gerne med spisepinde.
Tip!
Gør retten vegetarisk ved at udelade kylling og fordoble mængden af edamamebønner.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Verdens bedste peanut sauce!
Se også: Opskrift på wok med kylling