Kylling i svampesauce med perlebyg

25. april 2022 af .

Foto: Columbus Leth

Den let knasende grønkål på toppen gør retten ekstra delikat og indbydende.

Ingredienser

Sådan gør du

Kog perlebyggen efter anvisningen på emballagen. Afdryp.
Skær kyllingebrystfileterne igennem på langs, så der bliver otte aflange stykker i alt. Vend stykkerne i en skål med mel, og krydr med salt og peber.
Rens svampene, og skær dem i mindre stykker. Pil løget, og skær det i skiver. Smelt smørret i en dyb pande, og brun kyllingestykkerne på alle sider. Tag kyllingen op, og lad panden være varm.
Steg svampene i panden ved høj varme, så de får lidt farve. Tilsæt løg og timian, og steg videre i ca. 2 minutter. Hæld hvidvin på panden, og lad det koge op. Tilsæt fløde, og bring saucen i kog.
Læg kyllingestykkerne tilbage i panden, læg låg på, og lad retten småsimre i 10 minutter, til kødet er mørt. Smag til med eddike, salt og peber.
Tænd ovnen på 200°. Skyl grønkålen, riv bladene af de grove stilke i mindre, rustikke stykker.
Vend kålen med olie, drys med salt, og fordel den på en bageplade med bagepapir. Rist grønkålen i ovnen i ca. 5 minutter, til den er let sprød.
Fordel den ristede grønkål over kyllingen, og servér sammen med perlebyggen. Drys frisk timian over retten.<br />  

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar