Krydret gulerodssuppe med sprød halloumi
16. juli 2018
af
Emma Martiny.
Foto: Nina Malling, Skovdal Nordic
En krydret suppe er altid lækker på kolde dage. Prøv fx denne gulerodssuppe med sprød topping af ristet halloumi, granatæble og mandler.
Ingredienser
Sådan gør du
Skræl gulerødderne, og skær dem i skiver. Steg dem i smør i en gryde. Pil og hak løget groft. Pil og pres hvidløg. Skræl og riv ingefær fint.
Svits løg, hvidløg og ingefær sammen med gulerødder og krydderier, indtil løgene bliver klare. Tilsæt bouillon, og lad suppen simre i 15 minutter, indtil gulerødderne er helt møre.
Blend suppen i en blender, til den får en cremet konsistens (blend alternativt suppen i gryden med en stavblender). Smag til med salt, peber og honning.
Rist mandlerne på en tør pande, og hak dem groft. Skær halloumi i mundrette tern, og rist dem i lidt olie på en pande, til de bliver gyldne og sprøde. Halvér granatæblet, og bank kernerne ud med en grydeske. Skyl og hak persillen.
Top suppen med mandler, halloumi, granatæblekerner, persille og yoghurt.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk