Krydrede pizzasnegle med oksekød og forårsløg
1. juni 2018
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Columbus Leth
Med en god portion lækre pizzasnegle er du altid klar til en hurtig madpakke eller en impulsiv skovtur. Sneglene fungerer også godt som velkomstsnack eller som natmad.
Bemærk
Hævetid: I alt 1 time og 10 minutter.
Ingredienser
Sådan gør du
Opløs gæren i vandet i en skål. Rør olie, honning, salt og durummel i. Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen, og ælt dejen, til den er glat og smidig.
Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i ca. 45 minutter.
Rens forårsløg, og hak dem fint. Brun oksekødet i lidt olie i en gryde. Tilsæt forårsløg, og steg videre i 2 minutter. Tilsæt ketchup, cajunkrydderi, paprika, salt og peber. Dræn majskernerne, og hæld dem i gryden. Lad blandingen stege ved lav varme i ca. 5 minutter.
Rul dejen ud med en kagerulle på et meldrysset bord til et rektangel på ca. 30 x 45 cm. Fordel oksekødsfyldet i et jævnt lag oven på dejen, og drys med revet mozzarella.
Rul dejen stramt sammen til en roulade, og skær den i skiver i den tykkelse, du ønsker. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad dem efterhæve tildækket på bagepladen i 15 minutter.
Varm ovnen op til 200°. Bag sneglene i ovnen i ca. 15 minutter, til de er gyldne og gennembagte. Lad dem køle af på en bagerist, og drys evt. med frisk timian ved servering.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Den bedste opskrift på pizzasnegle!
Powered by Froala Editor