Krydrede keftedes med mynteyoghurt
27. april 2023
af
Louisa Lorang.
Foto: Rikke Westesen
Keftedes er græske kødboller, som du kan lave af både oksekød og lam. Denne variant er med lammekød og friske krydderurter, og de smager allerbedst helt nystegte.
Ingredienser
Udstyr
Evt. træspyd til servering
Sådan gør du
Tag farsen ud af køleskabet, og læg det i en skål. Skær skorpen af brødet, og smuldr brødet i grove krummer. Hæld mælk i en anden skål, og opløs brødkrummerne heri.
Rør salt og godt med peber i farsen. Pil og riv løg og hvidløg fint, og rør det i farsen sammen med æg og mælkeblandingen. Skyl og hak mynte og persille fint. Rør begge dele i farsen, og tilsæt kanel, oregano og paprika. Rør det godt sammen, og sæt farsen på køl i 30 minutter.
Brug din hånd og en våd ske til at forme farsen til små kødboller. Hæld mel i en dyb tallerken, og rul kødbollerne i mel. Steg dem gyldne og gennemstegte i olie på en varm pande. Sæt dem evt. på træspyd.
Hæld yoghurt i en skål. Skyl og hak mynte, og pres saften af citronen – du skal bruge ca. 2 spsk. citronsaft. Rør yoghurten sammen med citronsaft, frisk mynte, tørret mynte, salt, olivenolie og honning.
Pil og hak rødløg fint. Anret mynteyoghurt og kødboller i hver sin skål. Top kødbollerne med rødløg og mynteblade. Servér straks.
Tip!
Du kan godt blande farsblandingen dagen før og lade den stå på køl natten over. Så skal du bare stege kødbollerne inden servering – de smager bedst helt nystegte.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk