Krydrede andelår med appelsinsalat og couscous

1. juni 2018 af .

Foto: Henrik Freek

And hører ikke udelukkende jul og Mortens aften til. Andelår er billige og nemme at tilberede, og så smager de skønt sammen med marokkanske krydderier og tørret frugt.

Bemærk
Stegetid: Ca. 45 minutter.

Ingredienser

Udstyr

en stor stegepose

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200º. Pil rødløgene, og skær hvert løg i 6 både. Læg stegeposen på en bageplade, og læg rødløg og tørrede frugter i posen.
Gnid andelårene med ras el hanout, og krydr med salt. Læg lårene ned mellem løg og frugter i posen med lidt plads imellem dem.
Hæld æblemost ved, og luk posen med klipsen, uden at væsken løber ud. Klip et par små huller i toppen af stegeposen. Sæt bagepladen med stegeposen i ovnen, og steg i 20 minutter.
Skru ovnvarmen ned til 150º, luk lidt af varmen ud af ovnen, og steg andelårene videre i ca. 20 minutter, til de er gennemstegte.
Klip et lille hul i et af stegeposens hjørner, og hæld saucen op i et fad med høje kanter. Klip posen op, og læg andelår, rødløg og tørrede frugter i fadet.
Skær skallen af appelsinerne. Skær appelsinerne i pæne skiver, og bred dem ud på et fad. Halvér granatæblet, pil kernerne ud, og drys dem over appelsinerne. Dryp med olivenolie, og drys med friskhakket mynte.
Kog couscoussen efter anvisningen på emballagen, og servér den som tilbehør til andelår og appelsinsalat.

Tip!

Ras el hanout er et marokkansk blandingskrydderi, som typisk består af chili, koriander, spidskommen, muskatnød, nelliker, allehånde, kanel, kardemomme, gurkemeje, lavendel, ingefær, peber og rosenknopper. Har du ikke selve krydderiblandingen, kan du bare smage retten til med de af krydderierne, du har.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar