Krondyr med saltbagte rødbeder, syltede svampe og brombærsauce
22. marts 2021
af
Timm Vladimir.
Foto: Columbus Leth
Blæs nytårsgæsterne omkuld med en kulinarisk oplevelse, de sent glemmer – uanset indtaget af champagne!
Bemærk
Bagetid, rødbeder: 3 timer.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 150°. Skyl rødbederne, og læg dem i et ovnfad med alufolie. Hæld salt i fadet, og drys med timian. Luk pakken til, og bag i ovnen i 3 timer.
Del enokisvampene i små buketter med hænderne, og skær bunden af. Kog vand, sukker og eddike op i en gryde. Hæld lagen over svampene i en skål, og lad dem trække i minimum 30 minutter.
Skyl og tør brombærrene. Varm vand og sukker op på en pande, til vandet fordamper, og sukkeret bliver til mørk karamel. Tilsæt brombær og eddike, og lad det simre i 5 minutter, til eddiken er kogt godt ind. Hæld fond på, og kog ind til det halve. Smag til med salt og peber.
Tag krondyret ud af køleskabet. Skyl rosmarinen, og hak den fint. Pil og hak hvidløget fint. Krydr kødet med rosmarin, hvidløg, salt og peber.
Brun krondyrfileten på alle sider i en smule olie på en pande, der kan gå i ovnen. Sæt panden i ovnen sammen med rødbederne i de sidste ca. 15 minutter af bagetiden. Hvis du bruger stegetermometer, skal kernetemperaturen være 54°, når du tager kødet ud af ovnen. Lad kødet hvile i 5 minutter.
Tag rødbederne ud af pakken, skræl dem, og skær dem i kvarter.
Rens kejserhattene, skær dem over på langs, og steg dem i lidt olie på en varm pande i 3-4 minutter på hver side.
Varm rødbederne op på en pande i 2 spsk. brombærsauce, til de er gennemvarme.
Anret krondyr på varme tallerkner sammen med saltbagte rødbeder, syltede enokisvampe og stegte kejserhatte. Dryp med brombærsauce, og servér med urter.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk