Kringle med remonce, pære og hasselnødder
1. juni 2018
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Rigeligt med remonce og en sødmefyldt pære gør denne kringle saftig og helt uimodståelig. En rigtig håndværksbager kunne ikke have gjort det bedre.
Bemærk
Hævetid: I alt 1½ time.
Ingredienser
Sådan gør du
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Opløs smuldret gær i mælken i en skål. Rør æg, sukker, vaniljekorn og salt i. Tilsæt smør og mel lidt ad gangen, og ælt dejen, til den er glat og smidig. Lad dejen hvile tildækket et lunt sted i 30 minutter.
Riv marcipanen groft på et rivejern, og rør det sammen med smør, sukker og kanel.
Rul dejen ud til et rektangel (ca. 10 cm bredt) med en kagerulle på et meldrysset bord. Smør remoncen ud i en aflang stribe midt på dejen. Skyl pæren, og riv den groft ud over remoncen. Fold den ene langside af dejen ind over fyldet, og herefter den anden langside. De 2 dejsider må gerne gå lidt ind over hinanden. Form dejen til en kringle, eller skær den over på midten til 2 stænger.
Læg kringlen (eller stængerne) over på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad den efterhæve tildækket i 1 time.
Varm ovnen op til 200°. Pensl kringlen med sammenpisket æg, og drys med perlesukker og hasselnøddeflager. Bag kringlen i ovnen i 15-20 minutter, til den er gylden og gennembagt.
Lad kringlen køle lidt af på en bagerist, og servér den gerne helt friskbagt og lun.
Tip!
Kringlen er velegnet til frysning, så frys det ned, I ikke lige får spist, og lun det i ovnen på en kold dag. Du kan også sagtens skifte pæren ud med et revet æble, det smager dejligt sammen med kanelremoncen.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk