Kringle

En god, sønderjysk kringle med marcipan og rosiner! En gærkringle kan laves på mange måder, men denne version med ægte marcipan går man aldrig fejl af.

Kringle
0-30 min.

(5)

August 3, 2022 af Camilla Biesbjerg MarkussenFoto: Betina Hastoft
Bemærk:Du finder en guide til, hvordan du folder forskellige former for kringle længere nede på siden.

Ingredienser

stk.

Sådan gør du

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Har du haft fornøjelsen af at smage dig gennem et sønderjysk kagebord, er du helt sikkert blevet introduceret til den klassiske kringle. Det vækker for mange minder om mormors køkken, hvor en gyldenbrun kringle så småt tager form i ovnen og spreder en hyggelig duft af hjemmebag i hjemmet. Mormors kringle er bare noget særligt! Når der serveres kringle, kan skuldrene sænkes, og den travle hverdag får pause et øjeblik, når roen spredes omkring bordet. Vores klassiske kringle-opskrift er nem at gå til, hyggelig at udføre og med en smag, der er svær at konkurrere med – hvad ellers, når der er ægte marcipan i? 

SÅDAN FOLDER DU EN KRINGLE

En kringle kan foldes på to måder: til en rektangulær form eller til en klassisk rundformet. Her får du en guide til, hvordan du kommer i mål med begge foldninger:

Rektangulær kringle

  1. Rul kagedejen ud til en rektangulær form. Fordel nu marcipanfyldet i en bred stribe på midten af dejen, og drys med rosiner. 
  2. Fold herefter dejen fra højre og venstre ind mod midten, og lad siderne overlappe hinanden, så kringlen lukkes helt på midten. 
  3. Når dejen har hævet, kan du evt. skære skrå snit langs kringlens sider, så man får kig til kringlens fyld, når den er færdigbagt.

Rundformet kringle (traditionel kringle)

  1. Rul dejen ud til en rektangulær form. Fordel nu (på samme måde som ovenstående) fyldet samt rosinerne på midten af dejen. 
  2. Fold herefter dejen fra højre og venstre ind mod midten, og lad siderne overlappe hinanden, så kringlen lukkes helt på midten. 
  3. Lad dejen hæve, og form herefter den klassiske kringleform ved først at forme et U og herefter lade de to ender mødes og krydse ved bunden af U’et – næsten som en hjerteform. Skær evt. et snit langs midten, så der er et nydeligt kig til fyldet, når kringlen er færdigbagt. 

IDEER TIL FYLD I KRINGLEN

I denne opskrift er der brugt ægte marcipanfyld, men der findes (næsten) ingen grænser for, hvad du ellers kan fylde din kringle med. Der er masser af muligheder i både frugter, bær og andre søde sager, og derfor har vi samlet en idéliste, hvis du vil variere fra gang til gang: 

  • Klassisk remonce
  • Æblekompot
  • Pærekompot
  • Blommekompot
  • Syltetøj
  • Salte mandler
  • Pekannødder
  • Tranebær
  • Blåbær, hindbær, jordbær, stikkelsbær m.fl.
  • Pistacie-remonce
  • Safran (til dejen)

Se også: Kringle med remonce, pære og hasselnødder

HVAD ER DEFINITIONEN PÅ EN KRINGLE?

I mange, mange år har kringlen været symbol for bagerier. Du har sikkert set den runde, nærmest brillelignende, form dekorere de danske bageriers skilte – en form, der måske bedst kan beskrives som to sammensatte ringe eller korslagte arme. Men en kringle kan defineres på flere måder, eftersom mange opskrifter vil foreslå en aflang form, som blot skal foldes ind mod midten. Hvilken kringle-form du foretrækker, er ene og alene op til dig!

”SØREN RYGE-KRINGLE”

Måske har du hørt kælenavnet ”Søren Ryge-kringle” før og undret dig over, hvordan i alverden den sønderjyske kringle blev opkaldt efter ham. Forklaringen må findes i et af Søren Ryges mange TV-programmer, hvor han én gang besøgte Anne Margrethe i Hirtshals. I dette program bagte Anne Magrethe en kringle til Søren Ryge, som han med det samme udnævnte til at være den bedste kringle, han i sit liv havde smagt. Efterfølgende er opskriften blevet noget af en hitmager, som de fleste sværger til, hvis de skal bage et mesterværk af en kringle, der skal imponere kagesultne gæster. 

I ”Søren Ryge-kringlen” er der fyld af remonce i stedet for ægte marcipan, som vi har brugt til denne opskrift, men du kan nemt udskifte marcipanen med remonce, hvis du foretrækker din kringle-opskrift sådan. Alternativt kan du lave en blanding; nemlig marcipan-remonce. 

Se også: Kringle med remonce, rosiner og tranebær

Måske du også kan li'