Kransekagestykker med nougat og pistacienødder
4. marts 2022
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Columbus Leth
De lækre kransekagestykker har en blød kerne af nougat og et fint drys af grønne pistacienødder på toppen. Nyd dem til champagnen, når rådhusklokkerne ringer.
Ingredienser
Sådan gør du
Rør æggehvide og flormelis sammen i en skål. Ælt marcipanen blød med hænderne i en anden skål, og tilsæt æggehvidemassen lidt ad gangen, imens du ælter. Ælt det godt sammen til en ensartet masse. Læg kransekagemassen på køl i 30 minutter.
Del kransekagemassen i tre lige store stykker, og tril hver portion kransekagemasse til en aflang stang på ca. 30 cm.
Skær nougaten i smalle stænger. Læg en stribe med nougat på midten af hver kransekagestang, og fold kransekagemassen op omkring nougaten. Form kransekagestangen med let våde fingre, så den får den klassiske lidt trekantede kransekagefacon. Læg de 3 kransekagestænger over på en bageplade med bagepapir.
Tænd ovnen på 200°. Sæt kransekagerne ind i ovnen, og sæt en ekstra bageplade nedenunder, så kransekagerne ikke bliver mørke i bunden. Bag dem i ca. 15 minutter, til de er let gyldne. Afkøl på en bagerist.
Hak chokoladen fint, og smelt den i en skål over vandbad. Hæld den smeltede chokolade i et lille kræmmerhus eller en sprøjtepose. Dekorér kransekagestængerne med smeltet chokolade i tynde striber, og drys med finthakkede pistacienødder og spiseligt guldstøv. Lad chokoladen størkne.
Skær stængerne i 5 cm aflange stykker, og opbevar dem i en lukket beholder på køl til servering.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk