Koldhævet grydebrød med kaffe og dadler

1. juni 2018 af .

Foto: Betina Hastoft

Når man bager sit brød i en gryde, får brødet en saftig krumme og en knasende sprød skorpe. Brug en solid støbejernsgryde med låg, som kan tåle at komme i ovnen.

Bemærk
Hævetid: Mindst 8 timer eller natten over + 1 time til efterhævning. Bagetid: 45 minutter.

Ingredienser

Sådan gør du

Bland vand og kaffe i en skål, og opløs gæren heri. Tilsæt mørk sirup, ølandshvedemel og salt, og rør godt. Fjern stenen fra dadlerne, og hak dadlerne groft. Rør dadlerne i dejen sammen med hvedemel.
Dæk skålen med husholdningsfilm, og sæt den i køleskabet i mindst 8 timer eller natten over.
Tag skålen ud af køleskabet. Lad den stå på køkkenbordet i 1 time, så den mister noget af kulden.
Tænd ovnen på 250°, og sæt samtidig en støbejernsgryde med låg ind i ovnen, så den bliver varm.
Tag gryden ud af ovnen (pas på – gryden er virkelig varm nu!). Drys lidt mel i bunden af gryden. Hæld dejen direkte fra skålen og ned i gryden. Læg låget på, og sæt gryden med dej tilbage i ovnen.
Bag brødet i ovnen i 30 minutter.
Tag så låget af gryden, skru ovnvarmen ned på 230°, og bag brødet i yderligere 15 minutter, til skorpen er sprød og mørkt gylden. Tag gryden ud, og vend brødet ud på en rist. Lad brødet køle af i mindst 15 minutter, før du skærer det i skiver.

Tip!

Hvis du ikke har en gryde, der kan gå i ovnen, kan du bage brødet i en springform beklædt med bagepapir og dækket med et grydelåg eller alufolie. Husk at tjekke, om grydelågets håndtag kan tåle høje ovntemperaturer.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar