Koldhævede juleboller med appelsin og chokolade
26. februar 2021
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Lav dejen aftenen før, og lad den hæve på køl natten over. Så er det nemt at sætte et fad bløde, lune og nybagte juleboller på bordet næste dag.
Bemærk
Hævetid: I alt 10 timer
Ingredienser
Sådan gør du
Opløs gæren i mælken. Tilsæt sukker, æg og alle krydderierne, og rør det sammen. Tilsæt hvedemel og blødt smør skåret i små tern, og ælt dejen grundigt i en røremaskine i 7-10 minutter, til den er blank og slipper skålens kanter. Tilsæt evt. en smule mere hvedemel, hvis dejen er for klistret.
Hak chokoladen groft, og ælt chokolade og syltet appelsinskal forsigtigt ind i dejen – pas på ikke at ælte for meget, så chokoladen smelter.
Dæk skålen med husholdningsfilm og et rent viskestykke (eller et låg),og lad den hæve på køl i mindst 8 timer (gerne til næste dag).
Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og del den i 15 lige store stykker. Tril dejstykkerne til runde boller, og fordel dem med lidt afstand imellem i en bradepande med bagepapir i bunden. Dæk bradepanden med et rent viskestykke, og lad bollerne hæve lunt i 2 timer.
Tænd ovnen på 200°. Pensl bollerne med sammenpisket æg, og drys med hasselnøddeflager og perlesukker.
Bag bollerne i ovnen i ca. 20 minutter, til de er flot gyldne og gennembagte. Afkøl dem på en rist, og servér dem lune og friskbagte, enten som de er eller med masser af koldt smør.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Prøv også: De bedste koldhævede boller
Er du vild med appelsin? Så se flere lækre opskrifter med appelsin her!